Biografi

Julie Krogsbøll er professionel sangerinde med over 10 års live erfaring fra alt fra store scener til intime små spillesteder. Hendes speciale er nærværende musikoplevelser som får publikum til at glemme tid og sted. Julie underviser i forskellige kor og har et inkluderende approach, hvor hvert enkelt medlem af koret – uanset sangniveau – bliver en essentiel del af den samlede performance.
Julie, som er fra Fyn men boende i København, spænder bredt mellem mange forskellige genrer og er blandt andet med i Jazzkollektivet, men kan også ses på den danske og nordiske folk- og countryscene i mange forskellige konstellationer. Fælles for hendes forskellige projekter er hendes evne til at lave en nærværende performance på scenen og i ledelse af kor.
Julie er uddannet på MGK, både som violinist og også som rytmisk sangerinde. Til dagligt spiller Julie blandt andet i Bluegrass Breakout. Julie føler sig godt tilpas på en scene da hun ydermere er komiker og blandt andet kan opleves som vært på Kanal 5 i programmet ”Ud At Køre Med De Skøre”.