Om Korleder.dk

Korleder.dk er startet i 2018 af Julie Krogsbøll med det formål at tilbyde ansatte på tværs af afdelinger og fag at deltage i korundervisning med fokus på fælles musikalske oplevelser, teambuilding og et godt musikalsk slutprodukt i form af en koncert, for evt. familie eller andre inviterede.

Gennem enten en enkelt workshop eller gennem et 4 ugers forløb gives basal stemmetræning, opøves et repertoire som slutter med en performance for resten af arbejdspladsen eller andre inviterede. Koncerten består af flerstemmige arrangementer, hvor hvert enkelt stemmegruppe bidrager til den musikalske helhed. Niveauet er som udgangspunkt for begyndere i tre-stemmige satser, som Julie Krogsbøll sammensætter og arrangerer til det enkelte forløb.

Den gode oplevelse er essentiel for hele processen og Julie Krogsbøll arbejder med anerkendende undervisning, da deltagende skal føle sig trygge før produktet bliver godt. Medarbejderne bliver delt ud i forskellige stemmegrupper, hvor deltagerne i hver gruppe skal støtte hinanden i at huske stemmen, lytte til både egen gruppe og helheden samt i fællesskab løse en anden slags opgave end de er vant til.

Korleder.dk styrker fællesskabet på arbejdspladsen, da man ser sine kollegaer fra forskellige afdelinger i nye kontekster. At synge sammen giver oplevelser som bryder komfortzoner, giver et bedre arbejdsmiljø og samtidig er det sundt for kroppen. Selvom koncerten er slutproduktet er hele øveprocessen med til at skabe nye rammer for sammenhold på arbejdspladsen.

Vi afslutter hvert forløb med en koncert, som skal give de deltagende et succesoplevelse med kollegaer langt fra deres professionelle virkelighed og de flestes komfortzone. Alle mennesker burde synge.

Korleder.dk samarbejder også med GoTeam omkring spændende og sjov teambuilding samt levering af teambuilding med musik.